Når det kommer til at løbe i København, er der ingen vej udenom løberuten rundt om Søerne. Med Søernes centrale placering på tværs af Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro får du hele oplevelsen af byen med og du vil næsten altid være i godt selskab af andre besøgende og løbere.
På ruten vil du opleve mange af de ting, som gør København til en af verdens bedste byer. Du får adgang til natur, hvor du blandt andet kan møde svaner, taffelænder og gråænder. På de to kunstige fugleøer bor skarvene.
Da det er en af de mest populære rekreative områder i København, er du naturligvis ikke alene. På de flotteste forårs -og sommermåneder, skal du være opsat på at løbe zig-zag imellem barnevogne, løbere og par på dates.
Løberuten
En af grundene til at ruten er populær er, at man kan dele den op i små bidder. Tager man den fulde rute, altså rundt om alle tre søer, går man knap og nap 6,3 kilometer. Du kan bruge bassinerne til at dele din rute op, så den passer til netop din træning. Her er længden rundt om hver af søerne i København:
- Sankt Jørgens Sø – 2 bassiner: Der er 2 kilometer rundt om Sankt Jørgens Sø
- Peblinge Sø – 1 bassin: Der er 1,5 kilometer rundt om Peblinge Sø
- Sortedams Sø – 2 bassiner: Der er 3,5 kilometer rundt om Sortedams Sø
Det er oplagt at tro, at der er fem søer, da der er fem bassiner, men der er faktisk kun tale om tre. Sortedams Sø består af to bassiner i den nordlige del af ruten op imod Østerbro. Vanddybden er her på næsten 3 meter.
Den mest “naturlige” af de tre søer er Sank Jørgens Sø med dens beplatning i bredderne.